top of page
474124529_1753775298735325_2112017959774447606_n.jpg

Velkommen til Råderummet

- Stedet hvor Natur, Kreativitet og Fordybelse

forenes i nænsomt samspil 

Kontakt os for mere info

"Slow Down"

  kurser og forløb

i samspil med naturen

Sommer/Efterår

2026

Galleri og Café

   "Den Sidste Original" 

Bønnerup Havn

Kursus i Oliemaleri

Kursus i

  Oliemaling/

     Plein Air

Ravnely Glamping i måneskin

Ravnely

En unik Fantasy og Natur oplevelse i skoven

med plads til fordybelse

når vi holder kurser 

At gøre sig umage med at stå ved... selvom det lokker at gå med  

Her i skoven har jeg valgt at finde styrke og livskraft. Her i skoven samler jeg ind til røgelse og redskaber. Her i skoven findes og opdages de ting, jeg finder mening med og som derfor vil bære en historie, jeg kender og kan dele ud af

Her i livet, kan jeg finde styrke og livskraft hos andre. Her i livet kan jeg købe mig til det meste. Her i livet, kan jeg adoptere andres mening og historie.

Det tager tid at træde sin egen sti. At opdage fortællingen mens den udspiller sig. Vedholdende at stå inde for den magi, der opstår og findes, lige nu lige her og anerkende den som mindst lige så gældende i en verden, hvor konsensus synes at handle om, at visdom findes 'derude' og gerne mange kilometer væk fra dig selv.. Din verden.

Negliger ikke den grund, den jord DU står på, det træ du holder af, de væsner du finder, de urter der vokser omkring dig, den vind der blæser, den sø der kalder, de fugle der synger, de redskaber du skaber, den krop du lever med, eller de verdener der åbner sig for dig, blot fordi de endnu ikke er kendt af andre. Lad ikke fortiden gøre dig blind for nuets muligheder. Fortiden kendte ikke nutiden... og et fælles sprog, hvor mening er skabt gennem en konsensus af en virkelighed, man er blevet enige om engang, skaber ikke nødvendigvis den livsvigtige visdomseliksir: Lydhørhed, nysgerrighed og evnen til at se rejsen gennem de væsner, verdener, opdagelser og liv, der udspiller sig nu. Lige foran dig. Os.

Dans din egen dans, syng din egen sang. Gør dig umage med at lytte til alt det, der vil dig noget og værdsæt hver en indbydelse til at skabe din livsvisdom. Skab din Integritet, unikhed, styrke og kraft gennem samarbejdet med det der er, lige der, hvor du er.

Der er en grund til du lever og står hvor du gør. Undersøg den verden. Find de små og store åbninger og lige så vel forhindringer. Måske er den sidste del lagt, for at afgrænse dig som en hjælp til fordybelse.

Ikke alle bjerge skal bestiges, ikke alle vande krydses. Sommetider findes det hele lige omkring dig, hvis du bliver stående og finder luppen frem. Åbner øjne, ører, næse, mund og hele det fine sansende organiske system der favner dig. Naturens vejviser kan tolkes på flere måder. Se hvad der sker, når det er dig, der tolker sammen med den. Dig.

Og hvis nogen krydser din vej, så negliger aldrig ALDRIG din kraft, men bær den autentisk i respekt for det store unikke arbejde du har gjort dig, ved at gøre og opleve.

Mød din verden, opdag din verden, spørg din verden, lyt til din verden, gør dig umage med din verden.

Bliv stående når verden forsøger at flytte på dig, som den stolte hingst på engen. Spids ørene og lyt. Vær blid, se dine udfordrere i øjnene. Men bliv stående. Tro på du ved hvor vandet, det saftige bløde græs og de livsvigtige områder findes. For det gør du, når du tålmodigt i både sol og storm har gået vejen og suget levet erfaring til dig ligesom det stolte væsen. Deri findes en smuk og stærk visdom og kraft, jeg tror på og hvor vejen tilbage synes umulig . Ikke noget jeg pådutter. Ikke noget jeg ser som den eneste sandhed. Men en erfaring og en inspiration til gryden for de der også ser mulighederne i den verden og den natur, der er blevet dem tildelt.. Der er så meget at opdage og dele.

Når først noget har vist sig, vil det altid leve.. Et sted . Hvis du giver det tid. Lad ikke din verden forsvinde i hast, blot fordi der er mulighed for det eller fordi alt andet lokker. Det tager tid og tålmodighed at gøre sig umage både i nord, syd øst, vest, oppe og nede og der i mellem

Vi kan ikke nå det hele, så en afgrænsning kan også være en mulighed for, at rejse med det der er

Lidt tanker fra en levende vinterskov, der måske ikke fylder så meget på verdenskortet, men hvor naturens rå instinkter alligevel viser sig smukt mellem træer, buske og mos. Hvor jeg får lov at deltage både tæt på og i respektfuld afstand. Lige her...i lille Danmark.. der blot kunne betragtes som en ligegyldig skrøbelig sandbanke... Wow.

Negliger aldrig den verden der er blevet dig tildelt. Vi vælger selv hvilke fortællinger vi vil fordybe os i. Den ene er ikke mere magisk eller kraftfuld end den anden. Medmindre vi glemmer at lytte... Rigtig lytte..

Vi vil løbende annoncere om kommende

arrangementer og events

Kontakt Raaderummet mellem kl 9-15 

 8585 Glesborg Norddjursland-Danmark   

40833876 / 29913093     rasmus.illustration@gmail.com

 

 

 

bottom of page